Viden om bevægelse på arbejde
Små-øvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 %
Hvis alle danske arbejdsplader indfører såkaldte småøvelser i arbejdstiden, kan vi potentielt forebygge 13 pct. af det lange sygefravær i Danmark, dvs. fravær i over 30 dage. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie fra NFA, der har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred. Korte træningspas i arbejdstiden kan derfor være en rigtig god investering for danske arbejdspladser.
- Vores forskning viser, at småøvelser på arbejdspladsen er et vigtigt supplement til mere traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Den sætter en tyk streg under den gavnlige effekt, fysisk træning på arbejdspladsen har for medarbejderne, siger Lars L. Andersen, der er professor ved NFA og har stået i spidsen for undersøgelsen.
Link til artikel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2022
Træn intelligent i arbejdstiden og opnå et bedre arbejdsliv
60 minutters målrettet træning fordelt på 1-5 dage om ugen er nok til at øge sundhed og trivsel og mindske sygemeldinger på grund af smerter i muskler og led
Mange tænker, at de får motion nok på jobbet. Men der er stor forskel på om motionen er sundhedsfremmende eller direkte nedslidende, oftest er det det sidstnævnte. Sundhedsfremmende motion har intensitet og udføres i korte perioder. Arbejdets natur belaster oftest kroppen på et væsentligt lavere niveau og i meget længere tid. Det har ingen sundhedsfremmende effekt.
Link til artikel fra BFA, Branche Fællesskab Arbejdsmiljø, 2025
5-10 minutters fælles træning 3 gange om ugen. Ingen omklædning. Intet bad. Ingen svedige træningsrum i en kælder.
Bare simple øvelser med eller uden træningselastik. Motion på arbejdspladsen gjort simpelt. Sundhed til dine muskler. Og til jeres fælles trivsel.
Hvad giver det?Vores forskning gennem de seneste 20 år dokumenterer:- Bedre arbejdsevne
- Færre smerter
- Færre sygedage
- Stærkere fællesskab
- Øget trivsel
Link til opslag på LinkedIn v. Professor Lars L. Andersen, 2026
